FAQ – Spørgsmål og svar

Find svar på dit spørgsmål og spar tid!
Her på siden finder du de oftest stillede spørgsmål og svar.
Finder du ikke svar på dit spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail til kundesupport@borgbigum.dk eller kontakte os på tlf. 77 43 20 00.

SPØRGSMÅL OG SVAR:

Hvorfor skal jeg logge ind?
Det er et krav fra vores leverandørers side at have login på vores shop, da vi sælger deres varer til meget lave priser. Det er i øvrigt heller ikke muligt at søge Borg & Bigum Shoppen frem via søgemaskine.

Kan jeg gemme indkøbskurven og foretage yderligere køb senere?
Nej, varen er først reserveret, i det du går til kassen og betaler for den.

Jeg har lagt en ordre for et par timer siden, men har glemt en vare. Kan jeg få tilføjet denne til min ordre?
Det er desværre ikke muligt at tilføje varer til en eksisterende ordre, da vi af sikkerhedsmæssige årsager ikke kan ændre beløbet på den allerede godkendte betalingstransaktion. Du skal derfor lave en ny ordre.

Kan jeg få sendt flere ordre sammen for at spare fragt?
Det er desværre ikke muligt at sende to ordrer sammen.

Kan jeg forudbestille en udsolgt vare?
Vi har desværre ikke mulighed for at tilbyde forudbestilling af en udsolgt vare.

Hvad er leveringstiden?
Du kan forvente levering af dine varer inden for 3 hverdage. I november/december samt ved kampagner kan der dog forventes længere leveringstid. Så husk at bestille eksempelvis julegaver i god tid.

Hvad er fragtomkostningerne?
Levering til pakkeshop kr. 59,-
Fri fragt på alle ordrer over kr. 1.000,-

Er det muligt at spare fragten og hente min ordre hos jer?
Det er desværre ikke muligt.

Jeg vil gerne returnere et produkt. Hvordan gør jeg?
Har du fortrudt dit køb, kan du returnere varen inden 14 dage efter modtagelsen og få pengene retur elektronisk, når varen er registreret som modtaget hos os. Vi refunderer ikke fragtomkostninger ved returnering af varer. For at du kan gøre brug af returretten, skal varen være intakt, ubrugt og pakket i original emballage. Returnering skal ske i forsvarlig indpakning. Retursedlen findes her og skal følge den returnerede vare. Varen sendes til:

Borg & Bigum Danmark A/S
Rørvang 10
DK-2620 Albertslund

Følgende betingelser skal være opfyldt for at opretholde din returret:

•    Returnering skal ske inden 14 dage efter modtagelse
•    Varen skal returneres til Borg & Bigums adresse
•    Varen skal være intakt, ubrugt og i original emballage
•    Udfyldt
returseddel skal medsendes, for at vi kan identificere dig som køber

Ønsker du pengene retur, bliver de refunderet elektronisk inden for et par dage efter at varen er modtaget hos Borg & Bigum Danmark.
Kontakt os på 
kundesupport@borgbigum.dk inden du sender din vare retur – så ved vi, at den er på vej.

Hvor lang tid har jeg til at returnere et produkt?
Har du fortrudt dit køb, kan du returnere varen inden 14 dage efter modtagelsen.

Jeg har modtaget en defekt vare. Hvad gør jeg?
Når du handler hos Borg & Bigum Shoppen har du altid 24 måneders reklamationsret. Dette betyder, at du kan få varen repareret eller ombyttet, såfremt der forekommer fejl eller mangler ved produktet. Dette betinger selvfølgelig, at reklamationen er berettiget, og at fejlen/manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.


Såfremt varen ikke kan repareres eller er udsolgt gives pengene retur.

Vi refunderer fragtomkostninger, som du måtte have i forbindelse med returnering af en vare med en berettiget reklamation.

Hvis du ønsker at reklamere over et produkt, skal varen indsendes til os på nedenstående adresse og 
retursedlen bedes vedlagt varen sammen med en kort beskrivelse af den konstaterede fejl/mangel. Bemærk at vi ikke modtager pakker sendt pr. efterkrav eller andet.

Kontakt os på 
kundesupport@borgbigum.dk inden du sender din reklamationsvare retur – så ved vi, at den er på vej.

Kan jeg returnere varer personligt på jeres lager?
Det er desværre ikke muligt.

Jeg har ikke fået en ordrebekræftelse?
Prøv at tjekke dit spamfilter/uønsket post. Findes ordrebekræftelsen ikke der, er du velkommen til at kontakte os på 77 43 20 00 eller kundesupport@borgbigum.dk

Jeg har modtaget en voucher/rabatkode – hvordan benytter jeg den?
Har du modtaget en voucher/rabatkode, kan denne indløses i din indkøbskurv i feltet Rabatkode.
Rabatten vil herefter blive fratrukket din samlede pris. Det er ikke tilladt at kombinere flere rabatkoder ved samme køb.

Jeg handler fra et ikke-EU land og skal ikke betale dansk moms. Men der pålægges 25% moms på ordren, hvorfor?
Systemet pålægger altid automatisk 25% moms. Dette beløb vil blive tilbageført efter ordren er afsendt.  Du skal selv stå for afregning af told og moms, når pakken afhentes hos GLS. Borg & Bigum har intet med dette at gøre.

Betaling
Når du har lagt en ordre, bliver beløbet reserveret på din konto. Pengene bliver først hævet, når varerne forlader vores lager.

Betalingssikkerhed
Det er helt sikkert at handle hos Borg & Bigum Danmark A/S, herunder Borg & Bigum Shoppen. Betalingen med kort foregår via en sikret side, idet al kommunikation mellem vores betalingssystem og kortindehaveren foregår via en krypteret SSL-forbindelse (Secure Socket Layer).

Hvorfor bliver jeg bedt om at indtaste mit NemID i forbindelse med mit køb?
Pr. 1. januar 2021 er der indført ekstra sikkerhed ved kortbetaling på nettet. Den ekstra sikkerhed er vedtaget af EU's 2. betalingstjenestedirektiv og den danske Lov om Betalinger. Formålet er at mindske misbrug med betalingskort og dermed sikre dig bedre, når du handler på nettet.

Fandt du ikke svar på dit spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på kundesupport@borgbigum.dkeller 77 43 20 00.

Gå til vareoversigten »